Aesculaforce gel indeholder udtræk af frisk høstede kastanjefrø.Det er nemt at anvende og påføre gelen, som har en kølende effekt og derfor hurtigt giver lindring. I gelen er der hverken tilsat kunstige eller naturlige duftstoffer af respekt for naturen og dig med sensitiv hud. Og så dufter gelen neutralt. Som det gælder for alle produkterne i A. Vogels sortiment, er Aesculaforce Gel baseret på naturlige ingredienser. Gelen er fremstillet af 100 % naturlige hestekastanjefrø, som er friskindsamlede.Vidste du, at … Den latinske betegnelse for hestekastanje er Aesculus hippocastanum. Deraf har gelen fået navnet Aesculaforce. Du kender sikkert i forvejen hestekastanjetræet, som kan vokse sig enormt stort og højt. Det er et løvfældende træ, som kan blive helt op til 30 meter højt! I Danmark står de smukke hestekastanjetræer typisk langs landeveje, i parker, haver og lignende. Man kan ikke spise hestekastanjer, fordi de indeholder sæbestoffer. Det medfører en ubehagelig og bitter smag, som slet ikke minder om den fede, skønne og nødede smag af spisekastanjer. Hestekastanjer kan derimod anvendes som hånd- eller opvaskesæbe. Hvis du tager en hestekastanje og knuser den, får du en tyktflydende masse. Denne kan bruges til at opløse både fedt og olie. Fordele ved Aesculaforce Gel- Anvendes direkte på benet- God til akut brug, f.eks. på rejser - Let at bruge, fordeles nemt - Dufter neutralt, ingen tilsatte duftstoffer, hverken kunstige eller naturlige - Indeholder 2% aescin
Anvendelse af A. Vogel Aesculaforce Gel
Påfør gelen to gange om dagen med opadgående strøg der, hvor du føler et behov. Sørg for at gnide gelen blidt ind i huden.Ingredienser
Aqua / Vand, 2 % af det aktive stof aescin, Alcohol / Alkohol, Aesculus hippocastanum / Aesculus hippocastanum (Hestekastanje), Hydroxypropyl methylcellulose / Hydroxypropyl methylcellulose, Polyglycerol-4-caprate / Polyglycerol-4-caprate, Glycerin / Glycerin.
Dosering
Aesculaforce Gel må kun anvendes udvortes. Gelen skal påsmøres 2 gange dagligt med opadgående strøg på de udsatte steder og indgnides blidt.
Kommentar