Anvendelse og virkningNicorette QuickMist Cool Berry bruges som en hjælp til rygestop, når du gerne vil holde op eller ønsker at skære ned på rygningen, før du stopper helt.Produktet tilhører en type behandling, der kaldes nikotinerstatningsterapi (NRT).Nicorette QuickMist Cool Berry afhjælper nikotin-abstinenssymptomer, herunder rygetrang - symptomer som du får, når du holder op med at ryge.Når du pludselig stopper med at forsyne din krop med nikotin fra tobak, rammes du af forskellige former for ubehag, der kaldes for abstinenssymptomer.Ved at bruge Nicorette QuickMist Cool Berry kan du forhindre eller reducere dette ubehag og din trang til at ryge.Det skyldes, at du i et kort tidsrum stadig vil få en lille mængde nikotin ind i kroppen.Nicorette QuickMist Cool Berry indeholder ikke den tjære, kulilte eller de andre giftstoffer, der er i cigaretrøg.Hvis du kan, bør du også søge hjælp og rådgivning for at forbedre dine chancer for at gennemføre et rygestop.DoseringBrug altid Nicorette QuickMist Cool Berry som angivet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.Personer under 18 år bør ikke anvende Nicorette QuickMist Cool Berry.Tal med din læge, hvis du ikke har opnået et fald i antallet af pust eller et fald i cigaretforbruget efter 6 ugers behandling, eller hvis du har behov for at anvende Nicorette QuickMist i mere end 6 måneder.Normalt bør du anvende Nicorette QuickMist i 3 måneder.Nicorette QuickMist bør ikke anvendes i mere end 6 måneder.Instruktionerne i brug af Nicorette QuickMist afhænger af, om du øjeblikkeligt stopper med at ryge, eller om du skærer gradvist ned på antallet af cigaretter, før du stopper helt.Øjeblikkeligt rygestop: Det er meningen, at du helt skal stoppe med at ryge og anvende sprayen til at lindre rygetrangen.Brug ikke flere end 2 pust ad gangen og ikke flere end 4 pust i timen over en 16-timers periode.Den maksimale dosis er 64 pust over en 16-timers periode i døgnet.
Kommentar